Udskriv denne side

...fra JETHONI

Udtalelse fra kunstneren selv:

"I mit pyramideunivers og i et krydsfelt af nutid og fjern fortid skabes farverig og varm kunst med glæde og god energi"

Jeg kan ikke lade være med at male - det er en indre nødvendighed - og en afgørende forudsætning for tilblivelsen! Samtidig er alle de mennesker og indtryk jeg møder på min vej, min glæde og inspiration.
Når jeg maler tænker jeg smukke tanker, der får det poetiske og kreative frem i mig.

At male bringer mig glæde, udfordring og tilfredsstillelse. At se former vokse farverigt ud af mine tanker gør mig glad! Mit indre univers udtrykkes ekspressivt på lærredet. Abstrakt kunst drejer sig for mig om en blanding mellem farver og former, fantasi og budskab. Dette bibringer beskueren nogle oplevelser, som går helt ind i sjælen.

Af væsentlighed for det kunstneriske virke kan nævnes interesse for filosofiens tankeverden, naturtilknytningen og de mange inspirerende rejser til bl.a. Kreta, Grækenland, Madeira, Portugal, Rom, Italien , Mexico samt ikke mindst Ægypten. Pyramider er min helt store passion.

Nogle mener resultatet er figurativt, ekspressionistisk, kubistisk, naviistisk, koloristisk eller - alle disse ismer, nogen vil mene symbolisme eller fauvismen - Jeg ved det ikke. Er bare  JETHONI, der maler for at glædes - samt ikke mindst glæde, overraske og forundre dig -  forhåbentligt. Men man må mene, hvad man vil. Er der blot èt ud af en kunstners frembringelser, man kan lide, er det stort, synes jeg. Jeg forsøger bare at finde min helt egen visionære og originale stil. For mig er kunst at formidle en oplevelse til dig/Jer.

Kontakt mig gerne for spørgsmål, aftale om besøg hos mig eller Jer og/eller alle Jeres ønsker. Du finder telefonnummeret øverst. E-mail: Jethoni@jethoni.dk

G0´ LYST !!  (- I alle livets forhold)  og de bedste hilsener.

JETHONI
"Oplevelses-, miljø-  & pyramidekunstner"

 

 

 


Forrige side: ...fra andre
Næste side: CV / resumé